Nyt



Invitation til hygge- og start op møde mandag, den 25. marts 2019 kl. 19.30 i Tarm Idrætscenter Skovvej, 6880 Tarm


Så skal vi have sat ”Sæson 2019” i gang, og det sker som tidligere under de bedste forud-sætninger, idet Ringkøbing Landbobank igen har givet tilsagn om sponsering af forplejning.


Aftenens emne er udover vores egen interne snak, følgende spændende indlæg:


Bjørn Barbré Pedersen - "Ugler" til Transsylvanien og Rumænien i september 2018


  




Bjørn udtaler ”I september 2018 var vi 9 "ugler", 4 "udensogns" og 2 rejseledere på en MC-oplevelsestur i Transsylvanien og Carpaterbjergene i Rumænien. - De fleste af os kørte sammen fra Tarm, via Hamborg og Wien og videre til Ungarn via Gyor til Budapest, hvor vi mødte vore rejseledere og de sidste turdeltagere. - Herfra fortsatte turen i samlet kolonne til Transsylvanien og omegn. Vi havde tørvejr på hele turen, der den største del af tiden foregik i solskin og mere end 25 grader. 3.450 km på MC og 2.000 km med Autotog blev det til i de 14 dage turen varede. - Var vi ikke rutinerede MC-bikere, da vi tog hjemmefra, var vi det i hvert fald, da vi kom hjem. - Vi var desuden blevet fyldt op med mange oplevelser fra et land, som mange har hørt om, men de færreste har besøgt. - Desuden blev vi som gruppe rystet rigtig godt sammen, af de fælles oplevelser”


Tag det gode humør, manden/konen/junior/god bekendt med til denne aften og oplev den gode stemning, atmosfære og rart samvær – det er vores ”varemærke” med MC’en som omdrejningspunkt.


Vi glæder os til at se jer denne aften – ellers er alt ved det gamle – udgangspunktet, når den står på ”tur”, er stadig bag Ringkøbing Landbobank


Sidst men ikke mindst – en stor tak til Ringkøbing Landbobank – med deres tilsagn om, at sponsere forplejningen denne aften.


Med stor biker


hilsen MC-Uglerne

 


 


Vigtigt - husk lige at tage kr. 100 med fra husholdningskassen pr. motorcykel til dækning af vores omkostninger til hjemmeside, gaver, ”Pølser og Øller” ved Hr. og Fru Møller med mere.


 


 

     





Kære Uglevenner!

Desværre, desværre – sæson 2018 nærmer sig sin afslutning.

Mandag, den 1. oktober mødes vi bag Ringkøbing Landbobank kl. 18.00, hvor Bent vil stå i spidsen for en mindre køretur ud i det blå.

Vi mødes derefter hos Falke Auto – Egon - til pølsegilde med øl/vand og efterfølgende kagebord sponseret af Bachs Bageri.

MC Uglernes kassebeholdning vil dække pølsearrangementet, og Egon sponserer øl/vand.

Er du forhindret i at deltage i køreturen eller er vejrguderne os meget i mod, mødes vi kl. 19.00 hos Egon.

Vore ledsagere er naturligvis meget velkomne.

Altså uanset vejr og vind så mød frem den 1. oktober 2018, så vi kan afslutte sæsonen på festlig vis.

Med stor Uglehilsen

Lasse

Præsident


                     



Uglerne giver den gas i foråret

MC Uglerne, Tarm, tæller hen ved 40 motorcyklister, som alle er på vej til seniorklassen. De mødes hver anden mandag i hver måned og tager på tur.

Indlæg af: red@6880.nu april 9, 2018

Straks foråret melder sig, liver fuglene op. Over Skjern Enge ses i disse dage havørne, og på pladsen bag Bechs Hotel var der, mandag, 9. april, en flok ugler, som slog sig ned.

På asfalten bag hotellet var Uglerne MC, som tæller en gruppe motorcyklister.

“Første dag i sæsonen, og ligesom motorcyklister i København og omegn sætter kurs mod Bakken, så sætter vi hvert år mål efter Blåbjergstenen”, fortæller Bent Hansen, MC Uglerne.

Hver anden mandag gennem forår og sommer mødes Uglerne MC bag Bechs Hotel og klokken 18 går starten på en tur, som præsidenten har tilrettelagt.

“Første tur er via Bork Havn og Nymindegab til Blåbjergstenen, og hjem kører vi via Lunde. Vi tager de små og hyggelige veje”, fortæller Bent Hansen.

Klubben tæller en snes medlemmer, og når de tager spå tur er der tanket brændstof på motorcyklerne og kaffe i termokanderne.

“Vi har været rigtigt mange steder gennem årene”, fastslår MC-medlem Magnus Kolby, der glæder sig til en ny sæson.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.03 | 14:51

105 års jubilæumsmodel er solgt.

...
15.03 | 14:51
Køb og Salg har modtaget 4
12.08 | 13:21
Hopballe 21-5 2018 har modtaget 2
20.05 | 11:27
MC-Uglerne har modtaget 19
Du kan lide denne side